Strategisk Hensynsfuldhed: DAG 86

I dette blog-indlæg afviger jeg fra mine skriverier omkring penge og økonomi, da dette punkt er ret stabilt for tiden. I stedet vil jeg skrive om nogle reaktioner som jeg har oplevet i forhold til min partner – da dette er hvad har påvirket mig meget i den sidste tid. Grundlæggende handler det om at jeg reagerer på en oplevelse af at min partner ikke er hensynsfuld og det jeg vil gøre her er at bringe punket tilbage til mig selv. Fordi hvis jeg så at min partner ikke er hensynsfuld og stod fuldstændig klar indeni mig selv så ville jeg ikke reagere og blive irriteret på ham. Jeg bliver altså irriteret og reagerer fordi jeg projekterer noget i mig selv over på min partner. Dette vil jeg altså fokusere på her.

 SELV-TILGIVELSE

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at deltage i og opleve irritation overfor min partner når jeg oplever ham som værende hensynsløs og jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at tænke og tro at jeg har ret til at blive vred og irriteret fordi min partner er hensynsløs

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv ikke at se, indse og erkende at når jeg oplever nogen som helst reaktion mod en anden, så handler det ikke om dem – men om mig og min reaktion er fuldstændig ubegrundet

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at opleve vrede og irritation imod min partner når han gør noget som jeg betragter som værende uacceptabelt og som jeg ikke ville tillade og acceptere mig selv at gøre fordi jeg har skabt et regelsæt om at være hensynsfuld ud fra en strategi baseret på en frygt om at andre mennesker ikke kan lide mig – og når min partner så gør noget som går imod disse regler som jeg har sat for mig selv så oplever jeg at han går imod reglerne og at det må man ikke og det er som om jeg bliver konfronteret med min egen hensynsløshed

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at undertrykke min egen hensynsløshed fordi jeg har besluttet at det er forbudt at være hensynsløs og derfor reagerer jeg når jeg oplever min partner som værende hensynsløs fordi han gør noget som jeg ikke ville tillade mig selv at gøre

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at definere mig selv som et hensynsfuldt menneske og jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at se, definere og opleve mig selv som værende overlegen fordi jeg er hensynsfuld og dermed dømme og definere min partner som værende mindreværd når og hvis jeg opfatter ham som ikke værende hensynsfuld

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at projektere min egen selvfordømmelse over ikke at være hensynsfuld over på min partner hvor det faktisk er min egen hensynsløshed som jeg har undertrykt og ikke vil indrømme overfor mig selv som jeg projekterer over på min partner

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at skabe en personlighed som værende hensynsfuld specifikt som en strategi for at få andre mennesker til at kunne lide mig

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at dømme mig selv som værende hensynsløs og egoistisk da det gik op for mig at jeg var hensynsløs og jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at i dette have besluttet at blive hensynsfuld fordi jeg dømte det jeg så i mig selv og dermed at have skabt en moralsk overlegenhed – i stedet for at etablere en virkelig hensynsfuldhed baseret på en sundt fornuftig forståelse og erkendelse af hvordan det er bedst at leve med andre på en måde hvor man behandler andre som man selv vil behandles

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at lyve overfor mig selv ved at insistere indeni mig selv på at jeg virkeligt er et meget hensynsfuldt menneske alt imens det var en strategisk beslutning jeg tog om at gøre mig selv hensynsfuld således at folk bedre skulle kunne lide mig

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at tænke og tro at når min partner gør noget som jeg opfatter som værende hensynsløst så gør han det fordi han er ligeglad med mig og med andre mennesker – i stedet for at erkende at i mange situationer er det simpelthen fordi han ikke kender til de regler omkring hensynsfuldhed som jeg har skabt for mig selv og at jeg har projekteret det faktum at jeg var ligeglad med andre mennesker over på min partner og hvordan jeg stadig lever dette i og med at jeg er hensynsfuld mest som en strategi til at undgå at folk ikke kan lide mig – hvilket også er en frygt for min egen selvfordømmelse over at være hensynsløs

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at tage det personligt at jeg er og har været hensynsløs, som om det er en synd og noget der er forbudt og jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at skamme mig over at være hensynsløs – i stedet for at erkende at jeg som barn faktisk overhovedet ikke lærte at tage hensyn til andre og at dette derfor er noget jeg har måttet lære mig selv, hvilket jeg har gjort – men udgangspunktet har ikke været klart eftersom at jeg har gjort det ud fra frygt

 SELV-KORRIGERENDE STATEMENT

Når og hvis jeg ser at jeg reagerer overfor min partner i en fordømmelse af ham som værende hensynsløs, stopper jeg op, trækker vejret og bringer mig selv tilbage her – fordi jeg erkender at såfremt jeg reagerer så er det faktisk ikke det min partner gør der får mig til at reagere og at min reaktion derfor ikke er berettiget – men at det er min egen frygt for fordømmelse, mit eget regelsæt som jeg har skabt i forhold til at tage hensyn og at jeg selv har eksisteret som værende hensynsløs som gør at jeg projekterer dette over på min partner i en abdikation af mit eget ansvar overfor mig selv. Derfor forpligter jeg mig selv til at bringe punktet tilbage til mig selv når og hvis jeg ser at jeg reagerer overfor min partner – fordi jeg erkender at når jeg reagerer så handler det kun om mig selv og ikke om min partner og intet berettiger at jeg reagerer. Derfor hvis jeg ser i sund fornuft at min partner gør noget hensynsløst så kan jeg simpelthen bare støtte ham i at se hvad det er han tillader uden at reagere. Jeg forpligter mig også til at være ærlig overfor mig selv når og hvis jeg ser at jeg er hensynsløs. Og jeg forpligter mig til at etablere en ærlig hensynsfuldhed i stedet for at være strategisk hensynsfuld ud fra en frygt om at folk ikke kan lide mig.

Drømmen om at være en del af Eliten: DAG 85

Igennem hele denne rejse omkring mit forhold til penge er det et bestemt punkt som stikker så meget ud at jeg her vil fokusere på det. Det handler om et begær jeg har skabt om at være ’en del af eliten’. Jeg vil undersøge dette begær specifikt i forhold til det stikord som jeg ser at jeg forbinder til det at være en del af eliten samt i forhold til den opfattede mangel som er udgangspunktet for dette begær. Forstået på den måde at vi kun begærer det som vi tror vi ikke er/har og som vi derfor har adskilt os fra i os selv og nu søger opfyldt/fuldbyrdet igennem andre/vores eksterne virkelighed.

Det følgende stikord forbinder jeg med begæret efter at være en del af eliten:

Success – dette er det første og meget vigtige stikord. Det interessante er at den definition af succes som jeg kigger på her, egentlig ikke har noget at gøre med succes som opnåelsen af kvalifikationer eller et godt liv. Det har mere at gøre med materiel overflod, frihed og det at blive beundret af andre. Det er ideen om succes som en bestemt måde jeg tror at jeg vil opleve mig selv på.

Der er også i dette en distinkt ide om at hvis jeg er elitær så vil jeg være fri, jeg vil være overlegen. Det er ligesom at være over alle andre i samfundet, en urørlighed. Selvfølgelig er penge en del af det at være elitær. Jeg kan se hvordan at dette begær er skabt ud fra at se folk som jeg så og definerede som værende elitære i bybilledet i København. Og det har bestemt at gøre med hvordan jeg oplevede mig selv som værende udenfor samfundet og jeg kan se at en af grundene til at jeg oplever dette så stærkt er fordi jeg totalt og aldeles undertrykte dette begær efter at være en del af samfundet, en del af de succesrige i samfundet. Så hovedtemaet her er underlegenhed og overlegenhed. Igennem mit liv har jeg fordømt mig selv som værende en taber, som tilhørende en ’taber klasse’ i samfundet. Og det jeg gjorde var at vende ryggen til ’eliten’, se dem som fjenden og i stedet at hylde og dyrke min egen subkultur af folk som stod udenfor samfundet. Så udsigten til at have penge er udsigten til at være en del af eliten, hvilket i mit hoved er associeret med succes, frihed og overlegenhed. Det er jo interessant at denne overlegenhed er en polaritet til den underlegenhed jeg har oplevet mig selv i.

SELV-TILGIVELSE

Jeg tilgiver mig selv for at jeg har tilladt og accepteret mig selv at skabe et hemmeligt begær efter at være en del af eliten ud fra det at have set folk som jeg definerede og oplevede som værende elitære ud fra deres tøjstil, deres måde at bære sig selv på og det at de så ud som om de havde travlt

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at skabe en fantasi om det jeg opfatter som ’elitære’ mennesker hvor jeg har defineret dem som ’travle’, ’optagede’, ’eftertragtede’, som havende ’et liv’ og som succesrige

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at når jeg som ung gik rundt indeni København, at specifikt have sammenlignet mig selv  med det jeg opfattede som elitære mennesker som jeg så gå hurtigt igennem byen og hvor jeg fantaserede om hvordan deres liv var og så mig selv i sammenligning som en taber

Jeg tilgiver mig selv at have tilladt og accepteret mig selv at definere mig selv som værende ’doven’, ’uduelig’, ’værdiløs’ og som ikke havende ’et liv’ i det at jeg så folk jeg tænkte var elitære og sammenlignede mig selv med dem

Jeg tilgiver mig selv for ikke at have tilladt og accepteret mig selv at se, indse og erkende hvorledes det at være elitær er knyttet til penge og hvordan det er penge der gør at man er elitær og f.eks. kan købe dyrt tøj og gå på restaurant og at i stedet tro at folk der var elitære var født sådan og altså at de var overlegne på grund af hvem de var og at det var derfor at de var succesrige og havde penge

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at ændre min oplevelse af mig selv og hvordan jeg bærer mig fordi jeg nu har flere penge samt udsigt til at have flere penge end jeg har haft nogensinde før og at i dette nu definere mig selv som elitær og derfor som værende overlegen

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at ændre hvordan jeg opfører mig og hvordan jeg bærer mig frem til at matche det jeg definerer som værende ’elitært’ specifikt i forhold til at præsentere mig selv

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at opleve modstand imod det at give slip på den ’elitære’ personlighed fordi jeg godt kan lide hvordan jeg oplever mig selv når jeg træder ind i den, netop fordi den står i kontrast til hvordan jeg har defineret mig selv som værende et ’udskud’ i samfundet

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv ikke at se, indse og erkende i hvilken grad det har påvirket mig at definere mig selv som et udskud i samfundet

SELV-KORRIGERENDE STATEMENT

Når og hvis jeg ser at jeg tillader og accepterer mig selv at træde ind i den elitære personlighed, specifikt indikeret af det tøj jeg har på og den måde jeg håndterer penge, stopper jeg op – jeg trækker vejret og bringer mig selv tilbage her til min fysiske krop. Fordi jeg ser, indser og erkender at  denne personlighed er en jeg har skabt som en modpol eller polaritet til dens modsætning som at føle og opleve mig selv som et udskud i samfundet og jeg ser at jeg ikke behøver at være eller definere mig selv som nogle af delene, at jeg kan simpelthen være og eksistere her som den jeg er, lige meget hvor mange penge jeg har og lige meget hvilket tøj jeg har på. Jeg forpligter mig derfor også til at undersøge nærmere dette ’udstødt’ og ’indenfor’ fænomen indeni mig fordi jeg ser, indser og erkender at det har haft en stor indflydelse på hvordan jeg har levet mit liv.

Hvis du vil give dig selv en daglig gave af personlig udvikling så kan jeg anbefale at læse bloggene fra Creation’s Journey to Life, Earth’s Journey to Life og Heaven’s Journey to Life. Kom og deltag med Desteni, hvor et forum er tilgængeligt døgnet rundt med støtte til hvordan man skrivers sig selv til frihed i selv-ærlighed og hvor alle spørgsmål vedrørende Desteni Materialet  vil blive besvaret af kompetente Destonianere som også går processen. Det er helt 100 % gratis og støtten er ubetinget. Besøg Destonianernes Netværk hvor videoer og blogs bliver streamet dagligt. Hvis du er interesseret i kurserne Desteni tilbyder med personlig støtte og rådgivning, check Desteni I Process og Relationship  courses. Gå med os i implementeringen af et Ligeværdigt Pengesystem som et nyt globalt politisk system baseret på Lighed som det der er bedst for alt liv. Et helt NYT personlig udviklings kursus er præcist skudt i gang – og det er GRATIS. Check det ud hér.

Gratis Interviews:

 

 

Fastholdelse af Fortidens Værdier: DAG 84

I dette blog-indlæg vil jeg fokusere på at skrive selv-korrigerende statements på den selv-tilgivelse som jeg skrev på DAG 82 omkring hvordan jeg har givet ting værdi i forhold til hvordan jeg har set dem i fortiden

Når og hvis jeg ser at jeg accepterer og tillader mig selv at deltage i en tanke om at noget er som det er og at det ikke kan være anerledes, som f.eks. at der er et bestemt produkt der er bedst hvor jeg ser at dette er en overbevisning som jeg har båret med mig fra fortiden, fra det jeg lærte som barn, stopper jeg op trækker vejret og bringer mig selv tilbage her til min fysiske krop. Jeg ser, indser og erkender at jeg har bygget mit syn på verden og værdien af produkter baseret på det de voksne i mit liv sagde da jeg var barn, og fordi jeg fuldt up troede på dem, har jeg holdt fast i disse overbevisninger som værende valide og virkelige men også fordi det gav mig hvad jeg oplevede som en forankring i virkeligheden hvor jeg havde mine informationer om virkeligheden, fra det jeg troede var pålidelige kilder. Jeg forpligter mig til at undersøge mine overbevisninger og stoppe med at tage dem for givet og jeg forpligter mig i stedet til at etablere et sundt fornuftigt forhold hvor jeg undersøger ting praktisk for mig selv og tester hvordan de virker og dermed træffer en beslutning om f.eks. hvilket produkt er det bedste baseret på de resultater jeg har set for mig selv. Jeg forpligter mig til også at gøre brug af at researche andre menneskers erfaringer således at jeg kan danne mig et bedre helhedsbillede

Når og hvis jeg ser at jeg deltager i tanker og oplevelser af ’hvem jeg er’ i forhold til penge og karriere, hvor jeg f.eks. ser at jeg begrænser mig selv eller at jeg oplever frygt, begær eller modstand baseret på en accept/definition/oplevelse af mig selv som ’den jeg er’ stopper jeg op, trækker vejret og bringer mig selv tilbage her til min fysiske krop. Fordi jeg ser, indser og erkender at alt dette er baseret på fortiden, både min egen og min families og i det hele taget og at dette er forprogrammeret og ikke på nogen måde ’skæbnebestemt’ på nogen anden måde end at jeg har accepteret mig selv at definere mig selv i forhold til det.  Jeg ser, indser og erkender at jeg har taget det for givet når jeg oplever bestemte inklinationer som om at det er min egen ’originale’ overbevisning eller lyst i stedet for at se, indse og erkende at alt hvad jeg nogensinde har tænkt og oplevet har været forprogrammeret og derfor ikke originalt på nogen måde. Jeg forpligter mig til at stoppe med at deltage i frygt, begær og modstand overfor penge og karriere baseret på min fortid og i stedet når jeg ser disse komme op, at kigge på hvordan jeg kan korrigere mig selv til et sundt og fornuftigt forhold til penge og karriere uden begrænsning

Når og hvis jeg ser at jeg har tilladt og accepteret mig selv at føle og opleve at jeg er begrænset af min forprogrammerede ’skæbne’ og at jeg ikke kan træde ud af den og når jeg ser at jeg deltager i frygt for at træde ud af min forprogrammerede skæbne, stopper jeg op og trækker vejret og bringer mig selv tilbage til min fysiske krop. Fordi jeg ser, indser og erkender at jeg ikke er begrænset til eller fastholdt i min forprogrammerede skæbne fordi dette netop bare er det: programmering hvilket betyder at jeg kan omprogrammere mig selv. Jeg forpligter mig til at stoppe med at tillade og acceptere mig selv at begrænse mig selv i forhold til min forprogrammerede skæbne til at eksistere på et ’lavt’ økonomisk niveau, både hvor jeg føler mig begrænset af det og hvor jeg begrænser mig selv til det. Jeg ser, indser og erkender at jeg kan skabe min egen skæbne og at jeg faktisk er ansvarlig for at skabe min egen skæbne, fordi ellers er jeg styret og dirigeret af min forprogrammerede skæbne og har absolut ingen selv-dirigering

Når og hvis jeg ser at jeg er tiltrukket af en bestemt type produkter, så som møbler, stopper jeg op, trækker vejret og bringer mig selv tilbage til min fysiske krop. Jeg forpligter mig til at stille spørgsmålstegn til mit udgangspunkt for at ville købe bestemte produkter og at ikke bare købe dem fordi det er produkter jeg har set og defineret som værdifulde fordi det minder mig om da jeg var barn og omvendt, når og hvis jeg ser at jeg oplever modstand mod at købe bestemte produkter fordi jeg ikke er vant til dem fra da jeg var barn, stopper jeg ligeledes op, trækker vejret og bringer mig selv tilbage til min fysiske krop. Fordi jeg ser, indser og erkender at når jeg baserer min beslutning om at købe noget på en tanke/reaktion/oplevelse så har dette ikke noget med virkeligheden at gøre efter som at virkeligheden handler om hvor vidt noget er praktisk bedst at købe eller ej og at alle reaktioner/oplevelser om produkter der ikke har noget at gøre med den praktiske virkelighed, stammer fra fortiden. Derfor forpligter jeg mig til at stoppe med at købe ting baseret på følelser/tanker og i stedet at etablere et praktisk fornuftigt forhold til de ting jeg køber.

Når og hvis jeg ser at jeg tillader og accepterer mig selv at deltage i og opleve mig selv som værende ubekvem og ude af min naturlige tilstand når jeg er sammen med folk jeg oplever og definerer som værende ’elitære’ stopper jeg op, trækker vejret og bringer mig selv tilbage til min fysiske krop. Fordi jeg ser, indser og erkender at der ikke er nogen praktisk årsag til at opleve mig selv som ubekvem og at jeg har oplevet mig selv som værende ubekvem fordi jeg har accepteret mig selv som værende mindre værd i forhold til folk som er elitære fordi jeg har defineret mig selv som værende i en lavere klasse end dem. Jeg forpligter mig til at stoppe med at definere min oplevelse af mig selv ud fra en accept og ide om at jeg tilhører en lav klasse og jeg forpligter mig til at stille mig ligeværdig til de mennesker jeg er sammen med fordi jeg ser, indser og erkender at dette er hvad vi er i bund og grund og at disse klasser og personligheder ikke er virkelige.

Når og hvis jeg ser at jeg har tilladt og accepteret mig selv at opleve modstand imod at købe noget jeg har defineret som værende dyrt hvor jeg oplever at jeg ikke er det værd stopper jeg op, trækker vejret og bringer mig selv tilbage til min fysiske krop. Fordi jeg ser, indser og erkender at den eneste grund til at jeg oplever at jeg er mindre værd end et dyrt produkt er fordi jeg har accepteret mig selv som værende af en lav/lavere klasse og dermed at jeg ikke kan tillade mig at købe noget der er over min prisklasse. Og jeg ser, indser og erkender hvordan vi i verden har berettiget og accepteret ulighed i verden igennem det at acceptere klasser som værende virkelige. Dermed forpligter jeg mig til at se mig selv som værende mindre værd end et dyrt produkt og jeg forpligter mig til at stille mig ligeværdig med alle klasser og prisklasser uden nogen form for begrænsning.

Hvis du vil give dig selv en daglig gave af personlig udvikling så kan jeg anbefale at læse bloggene fra Creation’s Journey to Life, Earth’s Journey to Life og Heaven’s Journey to Life. Kom og deltag med Desteni, hvor et forum er tilgængeligt døgnet rundt med støtte til hvordan man skrivers sig selv til frihed i selv-ærlighed og hvor alle spørgsmål vedrørende Desteni Materialet  vil blive besvaret af kompetente Destonianere som også går processen. Det er helt 100 % gratis og støtten er ubetinget. Besøg Destonianernes Netværk hvor videoer og blogs bliver streamet dagligt. Hvis du er interesseret i kurserne Desteni tilbyder med personlig støtte og rådgivning, check Desteni I Process og Relationship  courses. Gå med os i implementeringen af et Ligeværdigt Pengesystem som et nyt globalt politisk system baseret på Lighed som det der er bedst for alt liv. Et helt NYT personlig udviklings kursus er præcist skudt i gang – og det er GRATIS. Check det ud hér.

Gratis Interviews:

Gratis Musik!

Den Elitære Rejsende: DAG 83

I dette blog indlæg vil jeg fortsætte med selv-tilgivelse i stedet for at skrive selv-korrigerende statements på den selv-tilgivelse som jeg skrev i det sidste blog-indlæg. Dette er fordi jeg de sidste par dage har oplevet et bestemt mønster som trækker de samme tråde som jeg har skrevet om det sidste lange stykke tid. Dette viser også med al tydelighed at jeg bestemt ikke er ’ovre’ det forhold til penge som jeg har skrevet om de sidste års tid.

Når jeg flyver går jeg ind i en bestemt karakter eller rolle eller personlighed, hvor jeg gerne vil fremstille mig selv som værende succesrig og succesfuld. Jeg applicerede selv-tilgivelse men oplevelsen var meget stærk og meget automatisk og jeg tillod mig selv at gå ind i den på trods af at jeg kunne se hvad den var. Så det er dette jeg vil arbejde med i dette blog-indlæg. I næste blog indlæg vil jeg så skrive selv-korrigerende statements på den selv-tilgivelse som jeg skrev i forrige blog-indlæg

SELV-TILGIVELSE

Jeg tilgiver mig selv for at jeg har tilladt og accepteret mig selv at, på trods af at jeg kan se hvorfor jeg går ind i en ’rejse karakter’, alligevel at gå ind i den og deltage i den fordi det føles godt at opleve mig selv som succesrig, som om jeg er noget

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at skabe en bestemt ’rejse karakter’ helt specifikt i forhold til det at flyve og endnu mere specifikt i forhold til at være i en lufthavn hvor jeg ændrer hele min oplevelse af mig selv og forsøger at præsentere mig selv som en person med penge der er succesrig

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv ikke at se, indse og erkende at en specifik årsag til at begæret efter at præsentere mig selv som værende elitær når jeg flyver og når jeg er i en lufthavn, er fordi det er et af de eneste steder hvor jeg rent faktisk har adgang til elitære mennesker og ser elitære/rige mennesker og dermed er dette et aktiverings-punkt for denne karakter som jeg træder ind i når jeg er i en lufthavn

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at træde ind i og aktivere ’rejse’ karakteren når jeg flyver og når jeg er i en lufthavn specifikt fordi jeg har associeret det at flyve med at være elitær fordi jeg har overtaget kulturelle overbevisninger fra fortiden og mine forfædre hvor det kun var rige mennesker der havde adgang til at flyve og på trods af at det nu er stort set alle der kan flyve, har jeg holdt fast i denne overbevisning som et energetisk aftryk som jeg træder ind i så snart jeg træder ind i en lufthavn på trods af at det intet har at gøre med virkeligheden

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv ikke at se, indse og erkende hvordan jeg har hold fast i et begær efter at være elitær og succesrig og hvordan dette faktisk er en del af min families historie og dermed noget som er indlejret ind i min personlighed

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at så snart jeg træder ind i en lufthavn at ændre måden jeg bevæger mig på til at forsøge at præsentere mig selv mere elitært så at jeg kan være en del af det jeg opfatter som værende eliten som jeg ser lufthavnen som værende en del af

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at når jeg er i en lufthavn at fantasere om hvordan jeg kunne være en elitær person der rejser rundt i verden og arbejder og dermed aktiverer ’rejse’ karakteren endnu mere fordi jeg lader som om at jeg er noget andet end jeg er

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at opleve modstand imod det at give slip på denne ’rejse’ karakter fordi jeg godt kan lide hvordan jeg oplever mig selv når jeg er i den, fordi jeg oplever mig selv som værende mere end jeg normalt eller, som en slags drømme karakter som jeg kun har ’adgang’ til når jeg er i en lufthavn fordi det er det eneste sted hvor jeg har adgang til og dermed kan opleve mig selv som værende en del af eliten

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv ikke at se, indse og erkende hvordan mit begær efter at være en del af eliten og at være succesrig og hvordan jeg oplever mig selv som overlegen er en polaritet til min definition og oplevelse af mig selv som værende underlegen og en taber og at disse to selv-definitioner er uløseligt forbundne

SELV-KORRIGERENDE STATEMENT

Når og hvis jeg skal flyve og jeg træder ind i lufthavnen og jeg ser at jeg træder ind den ’elitære rejse’ karakter indikeret ved at jeg ændrer mine bevægelser og begynder at fantasere om at være elitær – stopper jeg op og trækker vejret og bringer mig selv tilbage her til stabiliteten i min fysiske krop. Jeg ser, indser og erkender at jeg har skabt den elitære rejse karakter dels ud fra mit begær om at være en del af eliten og dels ud fra at associere lufthavne og det at rejse med at være en del af eliten. Jeg ser, indser og erkender at det at rejse og flyve gør mig ikke elitær eller succesrig og at det at være elitær og succesrig er baseret på at have adgang til penge og dermed ressourcer og dette har intet at gøre med et menneskes virkelige værdi eller betydning i verden. Jeg forpligter mig til at stoppe den ’elitære rejsende’ karakter og jeg forpligter mig også til at undersøge mit forhold til at være succesrig/taber i dybden således at jeg kan frigøre mig fra dette og leve her i og som mig selv fuldt ud uden at gå ind i karakterer eller forsøge at være mere end den jeg er

Hvis du vil give dig selv en daglig gave af personlig udvikling så kan jeg anbefale at læse bloggene fra Creation’s Journey to Life, Earth’s Journey to Life og Heaven’s Journey to Life. Kom og deltag med Desteni, hvor et forum er tilgængeligt døgnet rundt med støtte til hvordan man skrivers sig selv til frihed i selv-ærlighed og hvor alle spørgsmål vedrørende Desteni Materialet  vil blive besvaret af kompetente Destonianere som også går processen. Det er helt 100 % gratis og støtten er ubetinget. Besøg Destonianernes Netværk hvor videoer og blogs bliver streamet dagligt. Hvis du er interesseret i kurserne Desteni tilbyder med personlig støtte og rådgivning, check Desteni I Process og Relationship  courses. Gå med os i implementeringen af et Ligeværdigt Pengesystem som et nyt globalt politisk system baseret på Lighed som det der er bedst for alt liv. Et helt NYT personlig udviklings kursus er præcist skudt i gang – og det er GRATIS. Check det ud hér.

Gratis Interviews:

Gratis Musik!

Hvor Meget er Du Værd? DAG 82

I dette blog-indlæg fortsætter jeg med at udforske mit forhold til penge-systemet efter som at jeg er i gang med at skulle starte op som selvstændig evhvervsdrivende og det er klart og tydeligt at jeg bestemt ikke er for-programmeret til at være en ’forretningskvinde.’ I dag for eksempel kom der et punkt op omkring pris og hvad man kan tillade sig at tage for en vare. De tanker der kom op i mig var at folk da ikke vil betale så mange penge for noget. Så det er tydeligt at jeg stadigvæk holder fast til en begrænsning i forhold til penge. Jeg har skrevet om det tidligere i forhold til hvordan jeg ser mig selv begrænset i forhold til at købe noget der er dyrt. Dette har jeg nu ikke et problem med længere – jeg skal dog stadigvæk teste dette i virkeligheden. Men det som nu dukker op er ideen om at jeg skal sælge et produkt der koster mange penge. Jeg har svært ved at se mig selv som en sælger af dyre produkter. Jeg ser ikke mig selv som en del af eliten og på det seneste har jeg købt nyt tøj for at forberede mig til mit nye liv. Men samtidigt er det meget uvirkeligt og jeg har set hvordan at jeg har troet at det at købe nyt tøj i sig selv ville bidrage til at ’opgradere’ mig til denne nye livsstil. Men det som jeg har erkendt er at denne forandring kan kun ske igennem/i mig selv – det vil sige at det handler ikke om at jeg skal ændre mig selv ’på bunden’ men at træde ud af et snævert personligheds-mønster hvor jeg for eksempel er programmeret til at kun kunne tage dårligt betalte lønslave jobs. Samtidigt med at jeg forstår at dette ’bare’ er personligheder, så er det også sådan at de bogstaveligt talt er indgroet ind i min krop på en sådan måde at selvom jeg køber nyt tøj, vil jeg stadig afspejle den personlighed som jeg har accepteret mig selv som.

Så dette er hvad jeg vil fokusere på i dette blog-indlæg igennem selvtilgivelse.

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at acceptere den programmering som jeg er født ind igennem mine forældres for-programmering og den kulturelle programmering som har haft indflydelse på de personligheder jeg udviklede, som værende virkelig, valid og naturlig.

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv ikke engang at se eller forstå at jeg er programmeret til at have et specifikt forhold til penge og til jobs og karriere og at når jeg har specifikke oplevelser eller frygt eller begær i forhold til penge og karriere – så er det alt sammen forprogrammeret

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at tage mit forhold til penge og karriere for givet, uden overhovedet at stille spørgsmålstegn til de overbevisninger jeg har overfor penge og mig selv i forhold til penge

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at ubetinget acceptere mig selv som værende ’skæbne-tvunget’ til et liv som lønslave, specifikt indenfor ’service fagene’ og pædagogik og allerhøjest som en fattig akademiker og jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at tro at dette var mit eget frie valg  ud fra mine ’evner’ og ’interesserer’ uden at se, indse og erkende at dette har været forprogrammeret for eksempel igennem det faktum at størstedelen af min familie er i lignende fag og at jeg hele mit liv har været omgivet af folk i en specifik kultur

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at tro at mit valg a karriere og de ting jeg køber og det jeg overhovedet overvejer at købe eller at gøre med mit liv, er et frit valg – i stedet for at se, indse og erkende at alt hvad jeg nogensinde har tænkt og følt har været pre-programmeret  og at jeg derfor har begrænset mig selv til en helt bestemt tankegang og måde at leve på

Jeg tilgiver mig selv for at jeg har tilladt og accepteret mig selv at kun købe den type møbler som jeg havde som barn i mit hjem og at jeg oplever disse som værende ’de bedste’ og ’de eneste’ møbler jeg overhovedet kan overveje at have alt imens jeg oplever en modstand og modvillighed og ubehag overfor møbler som ikke var en del af min barndom – specielt dyre møbler og møbler i en anden still end dem jeg voksede op med

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at opleve mig selv som ubekvem og ude af min naturlige tilstand når jeg frekventerer elitære steder og er sammen med elitære mennesker som jeg ser og oplever som værende udenfor min ’vægt klasse’ i stedet for at se, indse og erkende at denne oplevelse intet har at gøre med virkeligheden og at min oplevelse er baseret på at jeg har begrænset mig selv indenfor en bestemt klasse som er ’mindre værd’ end eliten alt imens disse mennesker og steder ikke er forskellige fra andre steder, bortset fra den værdi som vi har givet dem igennem vores deltagelse i disse fiktive klasser

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at føle mig mindre værd, beskidt og ulækker når jeg er sammen med folk som jeg betragter som værende elitære og når jeg er steder som jeg ser og oplever som elitære i stedet for at være komfortabel og stabil indeni mig selv lige meget hvor jeg er eller hvem jeg er sammen med

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv ikke at se, indse og erkende at jeg kan ændre min programmering og at jeg kan programmere mig selv til at indgå i hvilken som helst sammenhæng eftersom programmering ikke definerer mig eller begrænser mig da det ikke er virkeligt

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at når jeg ser den pris som jeg skal sælge mit produkt for at opleve og acceptere frygt og modstand at eksistere indeni mig fordi jeg tænker og tror at jeg ikke er det værd og at jeg ikke er god nok/rig nok til at kunne sælge et produkt der koster så meget

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at begrænse mig selv meget specifikt indenfor en bestemt prisklasse hvor jeg aldrig i mit liv har købt noget der kostede mere end 5000 kroner og hvor jeg ikke engang kunne forestille mig at købe noget der kostede mere end 5000 kroner og hvor penge over dette beløb er mig fuldstændigt fjernt og uden for rækkevidde. Jeg overvejede ikke engang at det kunne være muligt for mig at købe noget over den pris og dermed har jeg sat en pris på mig selv: 5000 kroner og når jeg derfor er konfronteret med at skulle sælge et produkt der koster mere end 5000 kroner så oplever jeg mig selv som værende fuldstændig uduelig fordi dette overgår den økonomiske begrænsning jeg har sat for mig selv

I næste blog-indlæg fortsætter jeg med selv-korrigerende statements.

Hvis du vil give dig selv en daglig gave af personlig udvikling så kan jeg anbefale at læse bloggene fra Creation’s Journey to Life, Earth’s Journey to Life og Heaven’s Journey to Life. Kom og deltag med Desteni, hvor et forum er tilgængeligt døgnet rundt med støtte til hvordan man skrivers sig selv til frihed i selv-ærlighed og hvor alle spørgsmål vedrørende Desteni Materialet  vil blive besvaret af kompetente Destonianere som også går processen. Det er helt 100 % gratis og støtten er ubetinget. Besøg Destonianernes Netværk hvor videoer og blogs bliver streamet dagligt. Hvis du er interesseret i kurserne Desteni tilbyder med personlig støtte og rådgivning, check Desteni I Process og Relationship  courses. Gå med os i implementeringen af et Ligeværdigt Pengesystem som et nyt globalt politisk system baseret på Lighed som det der er bedst for alt liv. Et helt NYT personlig udviklings kursus er præcist skudt i gang – og det er GRATIS. Check det ud hér.

Gratis Interviews:

Gratis Musik!

“Jeg er sådan en der ikke forstår mig på tal”: DAG 81

Siden jeg skrev det sidste blog-indlæg har jeg været eksponeret i en endnu større grad overfor det økonomiske system. Jeg er i gang med at skulle starte selvstændig virksomhed og i den forbindelse er der utroligt mange ting jeg skal sætte mig ind i, ikke mindst fordi jeg skal starte op i Sverige hvor jeg stadig ikke er hundrede procent sikker på sproget. Heldigvis har jeg min partner med mig og eftersom at han studerer jura og præcis har haft et semester om skattejura, er han den perfekte partner for netop dette projekt. Men samtidig er det vigtigt at jeg forstår hvad der foregår og jeg kan heller ikke forvente at han tager sig af alt der har med tal og økonomi at gøre bare fordi jeg har en indgroet frygt for det. Det ville jo netop være umådeligt selv-begrænsende.

Så i går da vi talte sammen skulle jeg forklare ham noget omkring moms som jeg havde fået fortalt af en anden person og som jeg blev noget ængstelig over at skulle videregive, netop på grund af definitionen af mig selv som en type person der ikke forstår sig på sådanne sager. I løbet af diskussionen følte jeg mig modløs fordi jeg havde svært ved at forklare det på en måde så han kunne forstå det, men jeg hankede ligesom op i mig selv og forklarede det sådan som jeg forstod det og til sidst forstod han det. For mange mennesker ville dette sikkert være en lille ting, men det var for mig ret stort at kunne forklare noget som jeg bare for en uge siden ville have svoret at jeg på ingen måde kunne forklare eller forstå. Så det jeg ser her er at igennem det at starte egen virksomhed har jeg en kærkommen lejlighed til at bryde fri af disse personligheder som jeg har skabt omkring penge, tal og det økonomiske system. Igennem hele mit liv har jeg bare gledet ’let og elegant’ hen over alle skatte spørgsmål og jeg kan se hvor kompromitterende det er for en selv og hvor meget man begrænser sit liv og sig selv ved at cementere sig selv ind i en kasse hvor man så bare acceptere at ’sådan er jeg’. For jeg kan jo se nu at jeg er i stand til at ekspandere mig selv og bryde igennem disse preprogrammerede mønstre. Og hvad mere er: for at kunne være effektiv med denne virksomhed – en virksomhed der alene hviler på mine og min partners skuldre – kræver det jeg at bryder fri at disse personligheder fordi det er ikke en del af min programmering at skulle starte egen virksomhed. Når jeg her taler om programmering er det både i forhold til de kulturelle normer som jeg har overtaget fra min mor og far som jeg har skrevet om det sidste år i forhold til penge, det er også måden jeg så har programmeret mig selv igennem mit liv til at konsolidere disse normer igennem det at dyrke dem, tro på dem og definere mig selv i forhold til dem. Samtidig er det også en anden form for programmering, en biologisk programmering, en slags universel programmering som jeg har skrevet om i tidligere blog indlæg omkring penge hvor vi mennesker fødes ind i bestemte økonomiske ’kaster’ som vi så helt og holdent accepterer som værende valide og ’naturlige’.

I dette blog indlæg fortsætter jeg dermed med selv-korrigerende statements på den selv-tilgivelse jeg skrev i det sidste blog-indlæg således at jeg kan bryde fri af disse personligheder og starte forfra med at skabe mig selv på ny.

SELV-KORRIGERENDE STATEMENTS

Når og hvis jeg ser at jeg tillader og accepterer mig selv at træde ind i ’jeg forstår mig ikke på tal’ personligheden i forhold til et projekt eller en opgave som jeg står overfor at løse, stopper jeg op – jeg trækker vejret og bringer mig selv tilbage her. Fordi jeg ser, indser og erkender at troen at ’jeg ikke forstår mig på tal’ er en begrænsning som jeg har accepteret som værende absolut og naturlig ved at skylde skylden på min mor og mit ophav og min biologi hvorigennem jeg har kunne berettige overfor mig selv at der ikke er noget jeg kan gøre ved dette og dermed har jeg kunnet lulle mig selv ind i ikke at skulle blive konfronteret med min egen begrænsning og oplevelse af utryghed overfor noget jeg ikke umiddelbart forstår let, som tal. Jeg ser, indser og erkender at jeg har accepteret og tilladt mig selv at begrænse mig selv umådeligt ved at acceptere mig selv som ’en der ikke forstår mig på tal’ hvor jeg faktisk aldrig har givet mig selv chancen til at udforske matematik og tal og økonomi fordi det var så let bare at give slip på det fordi jeg havde en undskyldning via min mor hvor igennem jeg kunne give mig selv et carte blanche til ikke at overhovedet forsøge at lære at forstå tal.

Når og hvis jeg står overfor et projekt hvor jeg skal arbejde, forstå eller udregne tal og jeg ser at jeg tillader og accepterer mig selv at aktivere en reaktion af modstand, frygt og ængstelse som en akkumulation af tanken om at jeg ikke forstår mig på tal og med det samme afvise et hvert forsøg på overhovedet at forsøge at forstå hvad det er jeg står overfor. Jeg ser, indser og erkender at jeg dermed har begrænset mig selv og stoppet mig selv før jeg overhovedet har forsøgt at forstå hvad det betyder. I dette ser , indser og erkender jeg at jeg har saboteret mig selv og mine evner indenfor matematik og tal og økonomi før jeg overhovedet har givet mig selv chancen til at lære at forstå. Dermed har jeg aldrig helt overhovedet undersøgt om jeg har matematiske evner eller forsøgt at udvikle dem. Derfor forpligter jeg mig til at stoppe definitionen af mig selv som en der ikke forstår sig på tal og jeg forpligter mig til at gå igennem den modstand der kommer op i mig overfor tal og langsomt men sikkert at lære den verden at kende og at genskabe mig selv i en forståelse og dirigering af tal.

GRATIS interviews og Downloads fra Eqafe:

Hvis du vil give dig selv en daglig gave af personlig udvikling så kan jeg anbefale at læse bloggene fra Creation’s Journey to Life, Earth’s Journey to Life og Heaven’s Journey to Life. Kom og deltag med Desteni, hvor et forum er tilgængeligt døgnet rundt med støtte til hvordan man skrivers sig selv til frihed i selv-ærlighed og hvor alle spørgsmål vedrørende Desteni Materialet  vil blive besvaret af kompetente Destonianere som også går processen. Det er helt 100 % gratis og støtten er ubetinget. Besøg Destonianernes Netværk hvor videoer og blogs bliver streamet dagligt. Hvis du er interesseret i kurserne Desteni tilbyder med personlig støtte og rådgivning, check Desteni I Process og Relationship  courses. Gå med os i implementeringen af et Ligeværdigt Pengesystem som et nyt globalt politisk system baseret på Lighed som det der er bedst for alt liv. Et helt NYT personlig udviklings kursus er præcist skudt i gang – og det er GRATIS. Check det ud hér.

 

Det Økonomiske Systems Paranoia: DAG 80

I dette blog-indlæg åbner jeg op for en ny serie. Jeg har besluttet mig for at fortsætte udforskningen af pengesystemet, I alt fald lidt endnu da der stadig er punkter som jeg ikke har dækket I mine tidligere blog-indlæg. Men jeg vil tage et andet udgangspunkt, nemlig den Paranoia der eksisterer omkring penge. Jeg vil fokusere både på den paranoia jeg oplever indeni mig selv i forhold til pengesystemet samt den paranoia som mennesker generelt oplever i forhold til penge og specifikke punkter omkring penge.

Det specifikke punkt som jeg vil åbne op for her er min oplevelse af paranoia overfor penge-systemet hvor jeg har en distinkt modstand imod alt der har med økonomi at gøre, det være sig min egen selvangivelse, lønsedler, skat, tal, økonomer, økonomiske termer og begreber – kort sagt alt der omhandler økonomi.

Jeg kan fortælle at mit liv fra starten var farvet af et kritisk forhold til penge, tal og økonomi. Jeg har talt lidt om de i tidligere blog-indlæg, hvordan min mor og de voksne jeg omgik var ’hippier’ rent ud sagt, hvilket betød at de foragtede alt der havde at gøre med forbrugerisme, kapitalisme og penge. Det interessante er dog at måden jeg tolkede dette på, faktisk var ved at skabe et frygt/begær forhold til penge, fordi jeg vidste hvor ’slemt’ det var at gerne ville have penge – så jeg frygtede på en måde mit eget begær efter det fordi jeg vidste at min mor og de andre voksne ikke ville acceptere det. Dernæst var min introduktion til matematik og regnskaber i det hele taget også stærkt farvet af min mors forhold til matematik og regnskaber. Hun hadede det. Hun fortalte mig for eksempel om hvordan hun var blevet snydt for en masse penge af en bogholder. Og det der er interessant er at hvis jeg havde forstået bare lidt af hvordan pengesystemet fungerer ville jeg havde forstået at den eneste grund til at min mor blev snydt var fordi hun ikke forstod systemet og dermed lagde sit liv og sine penge in hænderne på et andet menneske som hun absolut ingen grund havde til at stole på ud over hans titel som ’bogholder’.  Med hensyn til matematik så fandt jeg det kedeligt og svært i skolen. Og min mor fortalte mig at det sikkert var arveligt fordi at hun også havde svært ved matematik. Og fra den dag gav jeg simpelthen slip og op på overhovedet at lære det. Og desværre har det betydet at jeg den da i dag er gået glip af de sidste års undervisning i matematik i folkeskolen. Jeg opfandt oven i købet en modstand imod kemi og fysisk og naturvidenskab på grund af den association jeg gav det med matematikkens verden.

Så hele denne historie kan beskrives som min paranoia og modstand imod det økonomiske system. Mest af alt oplever jeg modstand imod det fordi jeg ikke forstår det – og fordi jeg ikke forstår det, oplever jeg frygt overfor det. Jeg oplever mig selv som værende ’dum’, ’uintelligent’ og ’mindreværd’. Jeg oplever det økonomiske system som værende en stor hvid hej der er ude på at æde mig. Jeg kan også se hvordan det har været belejligt for mig at argumentere overfor mig selv og andre at jeg ikke forstår penge eller tal – fordi det gør det lettere for mig at holde mig væk fra penge i det hele taget og slippe for at se den frygt i øjnene det ville være at blive foragtet af andre mennesker.

Og jeg kan se hvordan alt dette skaber konsekvenser i mit liv og min verden. Jeg gennemlæser ikke kontrakter nøje. Jeg har en gæld. Jeg har begrænset mig selv meget i forhold til hvad jeg kan deltage i og hvad jeg ikke kan deltage i. Jeg undgår information, bøger og artikler som handler om det jeg har defineret som ’tungt’ stof – i særdeleshed alt der har med penge, systemer og tal at gøre.

Så her vil jeg altså gå en selv-tilgivelses-proces hvor jeg vil frigøre mig fra disse begrænsende selv-definitioner og den frygt jeg oplever i forhold til det økonomiske system. Fordi mit mål er at være i stand til at forstå penge-systemet og tal og kunne stå ét og ligeværdigt med dette således at jeg kan være medvirkende til at forandre verden igennem et borgerløns-initiativ eller basis-indkomst. Fordi det jeg ser er at lige nu har jeg enormt svært ved at begribe dette indeni mit hoved. Jeg ser at det er den bedste løsning. Men jeg står endnu ikke ét og lige med den.

SELV-TILGIVELSE

Jeg tilgiver mig selv for at jeg har tilladt og accepteret mig selv at eksistere i frygt for det økonomiske system på grund af den association jeg har skabt til dette i mit sind igennem det jeg så og hørte som barn fra de voksne der var omkring mig og i særdeleshed min mor, hvor jeg ubetinget og uden spørgsmål overtog og integrerede ind i mig selv den samme frygt for det økonomiske system som min mor oplevede og havde skabt i sig selv

Jeg tilgiver mig selv for aldrig at have tilladt og accepteret mig selv at stille spørgsmålstegn til den frygt for det økonomiske system som min mor introducerede mig til igennem sin egen frygt som jeg ubetinget overtog fordi jeg troede og stolede på at min mor repræsenterede virkeligheden som den er og eksisterer

Jeg tilgiver min mor for at have tilladt og accepteret sig selv at videregive den frygt, modstand og konflikt hun havde accepteret i sig selv til mig igennem det at ikke indse, se og erkende hvordan hun via sin egen accept videregav den til mig og jeg ser, indser og erkender at det er mit eget ansvar at jeg har tilladt og accepteret mig selv at overtage min mors frygt for det økonomiske system og jeg ser, indser og erkender at det ikke er min mors skyld eller ansvar hvad jeg accepterer i og som mig selv

Jeg tilgiver mig selv for at jeg har tilladt og accepteret mig selv at være bange for det økonomiske system fordi jeg ikke forstår det og fordi jeg har tilladt og accepteret mig selv at overtage et mindreværd overfor det økonomiske system fra de voksne i min verden der så det økonomiske system som et stort monster – uden at se, indse og erkende hvordan at det er os mennesker der er udgangspunktet for de økonomiske systemer i verden og derfor er det os der er monstrene og dermed faktisk os selv vi frygter og har modstand imod

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at tro at ved at ignorere de økonomiske systemer i verden og bare lade mig flyde med strømmen og lade penge komme til mig og forlade mig på må og få slipper jeg for at blive konfronteret og ’ædt’ af pengesystemets monster i stedet for at se, indse og erkende at det eneste der æder mig er min egen frygt og at det er ved at acceptere mig selv som mindreværd overfor pengesystemet at jeg faktisk kaster mig selv direkte ind i munden på monsteret fordi jeg har accepteret mig selv som værende fuldstændig overlagt pengesystemets magt

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at tro at ved at ignorere pengesystemet, får jeg magt over det – alt imens det er det absolut modsatte der sker, jo mere jeg ignorerer det, jo mere frygter jeg det  og jo mere accepterer jeg mig selv som mindreværd overfor det og dermed som værende magtesløs

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at definere mig selv som ’en der ikke forstår penge/økonomi/tal’ og jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at bruge min genetik som en bekvem undskyldning alt imens det faktisk er min egen overtagelse af de værdier jeg blev præsenteret for som barn hvorigennem at jeg har skabt denne selv-definition

Jeg tilgiver mig selv for ikke at have tilladt og accepteret mig selv at se, indse og erkende hvordan at jeg har begrænset mig selv til at eksistere i en snæver selv-definition fordi jeg har defineret mig selv som en der ikke forstår penge/tal/økonomi

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at bruge min begrænsede selv-definition af mig selv som en der ikke forstår tal/økonomi/penge som en bekvem undskyldning således at jeg ikke behøver konfrontere min frygt og konflikt eller at udfordre det jeg har accepteret om mig selv

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at eksistere i og opleve frygt når jeg ser tal på et stykke papir eller noget som helst som har med penge eller tal eller formler eller andre matematiske termer at gøre – og jeg tilgiver mig selv for at jeg har tilladt og accepteret mig selv at ubetinget acceptere denne frygt som om at tal virkelig er farlige når faktisk min frygt er totalt ubegrundet og irrationel eftersom at den er baseret på min accept af mig selv som én der ikke forstår tal og det mindreværd som jeg har tilladt og accepteret mig selv at opleve derigennem

Jeg tilgiver mig selv for at jeg har tilladt og accepteret mig selv at automatisk når der er noget jeg ikke forstår at opleve, definere og acceptere mig selv som værende mindreværd overfor det jeg ikke forstår og fordi jeg accepterer mig selv som værende mindreværd at have tilladt og accepteret mig selv at bevidst undgå det jeg ikke forstår i et forsøg på at tage den magt tilbage som jeg føler og oplever at jeg har mistet igennem det at være mindreværd og dermed gøre mig selv mereværd i mit sind uden at se, indse og erkende at jeg igennem dette  faktisk bare har holdt fast i mit mindreværd – i stedet for faktisk at undersøge dette mindreværd og i stedet for bare at undgå det jeg ikke forstår, og at stille mig selv ligeværdig med det jeg ikke forstår og at bringe mig selv til en forståelse af det.

Jeg fortsætter med dette i mit næste blog-indlæg.